AUTOMATISK BRANDVENTILATION
Klart udsyn til flugtvejen
Det er god latin, at en brand skal lukkes inde for ikke at brede sig i en bygning. Det kan imidlertid give en voldsom røgudvikling, der kan blokere for udsynet til flugtvejen, og derfor skal indkapslingen af ilden ofte suppleres af automatisk brandventilation for at sikre, at personerne i bygningen kan komme sikkert ud. Hvis flugtvejen for eksempel er en trappeskakt, kan man med fordel få åbnet et vindue i toppen, så røgen kan komme ud. Det giver større udsyn og mindre panik.